Hos restaurant Vietnam Street Food byder vi velkommen til det traditionsrige vietnamesiske gadekøkken.
Vi lader os inspirere fra det pulserende gadekøkken i millionbyen Saigon, hvor lokal mad er et centralt samlepunkt for familie og venner. Maden er kendt for at være enkel, men yderst delikat og smagsfuld med masser af friske ingredienser og krydderurter.
For at give dig den ægte smagsoplevelse af Sydvietnam serverer vi en række udvalgte klassiske specialiteter. Vi tilbyder bl.a. sprøde baguettes med grillet svinekød, lækre madpandekager med kød og rejefyld, friske sommer- eller forårsruller samt risnuddelretter.
Vores fiskesauce er hjemmelavet og giver en god, autentisk smag til retterne. Den kan fås mild eller stærk, afhængig af dine behov.
Forkæl dig selv og din familie med autentisk mad fra det sydvietnamesiske køkken.